Ekspeditøren

"Alt er sydd saman til ein fascinerande roman som fungerer på ein framifrå måte både når det gjeld komposisjon og språkføring. Den trinnvise avdekkinga, dei utprega korte setningane og konsekvent objektive skildringane av ofte grufulle episodar skaper ein klangbotn som forsterkar lesarens uhyggekjensle. Aksel Selmer viser i «Ekspeditøren» at han kan kunsten å skrive ein spenningsroman som samtidig gir oss tankevekkande innsikt i menneskesinnet."

"Dette er ei dyster historie, preget av mørke utsikter. Den mangler likevel ikke varme, den har mange groteske og noen humoristiske opptrinn og flere fargerike personlighetstyper."

»Ekspeditricen« er en mesterlig lille roman.

Tonen i »Ekspeditricen« er overalt kuldslået. Aksel Selmer fortæller sin historie med især korte hovedsætninger, der spejler den grundlæggende følelse af armod og mismod, der er tidens, stedets og menneskenes - og med jeg-fortælleren som den, hvis øjne alting ses med, både når hun med undren betragter Unos nye kæreste, der klæder sig fint og ikke gider gøre dagens arbejde, i ntydningerne af noget incestuøst mellem hende og broderen og i de nedslag af brutalitet - seksuelle overgreb og morbide dødsfald - der også er en del af romanens (u)virkelighed. »Ekspeditricen« er en mesterlig lille roman

Ukens bok i Berlingske Tidene. Hør Litteraturredaktør Søren Kassebeers begrunnelse: http://www.b.dk/kultur/selv-kisterne-begynder-at-sejle

’Ekspeditricen’ er en eminent beskrivelse af en fortvivlende klamren sig til livet.

For en tid tror man, at den norske forfatter Aksel Selmers enfoldigt gode kvinde, der kæmper med dårlig omsætning og utugtige relationer til storebror i et udkantsområde af en art, er i familie med Erling Jepsens randeksistenser. Men groteskheden i ’Ekspeditricen’ er ikke morsom, den er bare velskrevet grotesk, snigende apokalyptisk i sin uhygge. Kisterne sejler væk fra kirkegården på den syndflod, som det evindelige regnvejr har skabt, landsbysamfundet fattes beboere, arbejde og andre fornødenheder. Selv butikken synger på sidste konservesdåse. »Allermest ønsker jeg mig en kasse kartofler og nogle æg«, lyder ekspeditricens drøm i en verden, hvor rotterne hersker og kroppen investeres i en forråelsens naturalieøkonomi. ’Ekspeditricen’ er en eminent beskrivelse af en fortvivlende klamren sig til livet.